DET RUNDE BORD
Det runde bord står skråt, men du har din faste stolFaste pladser er jo godt, der er skygge, der er sol
Din plads har ryg mod lyset, og når solen falder ind
Er du ved at blive hysset, så kan ingen se en pind
Lange Lone hun tager ordet, tænker højt og bruger tid
Men det’ dig, der står ved roret. Lone fatter ikke en skid
Lille Søren bakker op, du ved, han elsker Lone højt
Store Robert råber stop! Ham og Søren har det sløjt
Smarte Jens, tror han har Klasse, siger, at intet her har hast
Du kender smøren, men kan det passe, når de si’r, han er kørt fast
Sarte Gry er ved at tude, Kække Åse bryder ind
Nu er mødet snart der ude, hvor du trænger til en Gin
Nu’ det tid til at beslutte, - konklusionen den er klar
Og hvis mødet, det kan slutte - inden frokost, er du rar
Du har det sidste ord og siger: ‘Det’ godt at alle kom!’
Og i skjul på dit kontor, - du skriver referatet om
Så’ det ganske godt gået, for der er ingen, der fatter noget Men de tror på deres leder, der når hele vejen rundt På et rundt bord uden kanter, er der ingen, der ka’ få ondt Og en chef så glat som ålen, træder varsomt, hvor hun går Alle kigger efter hende, ser på alt det, som hun når Det’ den fødte, stærke leder, der’ alene helt i top Folk på gulvet respekter, de når aldrig selv deropDer’ en uge til næste møde, referatet sendes ud
Telefonen, den vil gløde, det er dig, der står for skud
Folk spø’r efter de sekvenser, referatet udelod
Det’ klart, der’ konsekvenser, men du taber ikke modet
Og du siger ingenting, mens du hører på deres brok
Og når alle kører i ring, vil du sige, nu er det nok
Det er fremskridtet, der tæller - er man for - er man imod
Det er enten, det er eller, det må alle ha’ forstået
Og en dame fører sig frem, meget positiv og pæn
Du bakker op og husker hvem, men trænger til en lille én
Mange syn’s dog, at hun fedter - så hun trækker sig tilbage
Andre fatter ikke en meter, - håber på, at der er kage
Så’ der én, der siger vredt, at han mener, det’ for galt
Du la’r nåde gå for ret, og husker: Han skal få betalt!
Og du har en triumf i ærmet, som du ved, at folk ka’ li
Det er svært at være fornærmet, når man får lidt tidligt fri
Så’ det ganske godt gået, for der er ingen, der fatter noget Men de tror på deres leder, der når hele vejen rundt På et rundt bord uden kanter, er der ingen, der ka’ få ondt Og en chef så glat som ålen, træder varsomt, hvor hun går Alle kigger efter hende, ser på alt det, som hun når Det’ den fødte, stærke leder, der’ alene helt i top Folk på gulvet respekter, de når aldrig selv derop
© August 2015, Claus Sørensen