MORGENGYMNASTIK

Når jeg vågner frisk om morgenen og har sovet godt
Og udhvilet jeg går til bageren, syn’s jeg det er flot
At spurte hurtigt hjem igen og ta' min cykel op
Og cykle 14 kilometer uden at gøre stop
	Go' motion om morgnen, er den bedste start
	Jeg føler, jeg er Ironman, og det er ganske rart
	Når blod og alle muskler sættes godt i sving
	Så bli'r jeg ganske træt igen, det er en dejlig ting
Jeg sætter mig på byens bænk og kigger længe på
At alle Motionister farer rundt på må og få
Det' ganske imponerende hvor længe, de kan og vil
Så skal jeg ha' middagslur, det glæder jeg mig til
	Go' motion om morgnen, er den bedste start
	Jeg føler, jeg er Ironman, og det er ganske rart
	Når blod og alle muskler sættes godt i sving
	Så bli'r jeg ganske træt igen, det er en dejlig ting
Min eftermiddagskaffe får jeg på min Stamcafé
Jeg læser roligt dagens avis, i denne kan jeg se
At lider man af stress, så er motion en farlig kur
Så går jeg langsomt hjem igen og ta’r en extra lur
	Go' motion om morgnen, er den bedste start
	Jeg føler, jeg er Ironman, og det er ganske rart
	Når blod og alle muskler sættes godt i sving
	Så bli'r jeg ganske træt igen, det er en dejlig ting
Og efter aftensmaden falder jeg som regel i søvn
I stolen foran tv-visen, der er fyldt med løgn
Så kommer Caja, vækker mig og siger jeg skal i seng
Så jeg er frisk i morgen, så jeg kan gøre motion igen
	Go' motion om morgnen, er den bedste start
	Jeg føler, jeg er Ironman, og det er ganske rart
	Når blod og alle muskler sættes godt i sving
	Så bli'r jeg ganske træt igen, det er en dejlig ting

© Juni 2015, Claus Sørensen

booking@clausogfluerne.dk